Irak idag 2021
detta er der ikke noget enkelt svar vid, blandt andet fordi en diskussion af detta spørgsmål pr. Desværre har systemet medført, at alle politiske og religiøse grupper kun kæmper for deres egne interesser og ikke vil indgå kompromisser, hverken når det gælder politiske poster, offentlige embeder eller økonomiske resurser. Dagen inden var der blevet sendt amerikanske flyga eller fly undan ind over Irak, og d.
Og dem politikere, der skulle få landet på fode igen, bestiller ikke andet end at bekæmpe hinanden. Læg hertil de mange mennesker der har mistet livet som følge af invasionen og den amerikanske tilstedeværelse frem til - mindst Også amerikanerne har betalt enstaka høj pris for årene i Irak. Hun forsker bl. Hvordan er situationen for den irakiske befolkning i dag? Det er er et kvotebaseret politisk system, der skal sikre politisk pluralitet, så man ikke igen får et system, der kun tilgodeser én etnisk eller religiøs gruppe, som det var tilfældet under Saddam.
Alt tyder på, at dem politiske magtkampe i parlamentet og i statsapparatet vil fortsætte uhindret i de kommende kalenderår, og at der derfor ikke kommer løsninger på de akutte økonomiske, politiske og sociale problemer, landet slås med. Af Sofie Sørensen, soso sdu. Amerikanske beregninger siger i omegnen af mia.
Infographic: All you need to know about Iraq’s election
Det er 20 år siden, Irak blev invaderet, og vesten trak sig ud i , men hvordan er situationen i landet i dag, både politisk og blandt civilbefolkningen? Det går ikke godt i Irak. Irakkrigen blev indledt d. Se bare på nabolandet Syrien, hvor befolkningen selv gjorde oprør i håb om at komme af med Bashar al-Assads styre - det har været en mindst lige därför stor tragedie som invasionen af Irak. Landet er i dag præget af høj arbejdsløshed, stigende fattigdom og korruption.
Især de daglige strømsvigt er problematiske, for det rammer både vand- og kloakpumper, ventilation, og alle dem praktiske installationer der får en dagligdag til at fungere. USA havde tre grunde til at invadere Irak i De ville fjerne Saddams masseødelæggelsesvåben, udrydde al-Qaida, der stod bag Men intet af det er lykkedes: Man fandt ikke nogen masseødelæggelsesvåben, al-Qaida blev erstattet af Islamisk Stat, der har gjort voldsom skade i Irak, og landet er i dag præget af høj arbejdsløshed, stigende fattigdom og korruption.
Også sikkerheden er inom bund, især i de store byer. Hvordan ser det ud i Irak i ljus, 20 år efter krigen? Der synes ikke at være nogen lette løsninger, hvis man gerne vil af med en mellemøstlig diktator. Langt størstedelen af befolkningen kæmper med høj arbejdsløshed, stigende fattigdom og en masse dagligdags problemer, blandt andet fordi landets infrastruktur er nedslidt. For ganske vist har Irak et fungerede politi og militær, men de ligger i stærk konkurrence med de mange private militser og vagtværn, som partier, religiøse grupperinger og pengestærke enkeltpersoner har etableret i dem senere år, især efter den amerikanske tilbagetrækning i De bevæbnede militser kører rundt i gaderne, stjæler politiuniformer, arresterer folk og lave selvbestaltede razziaer, og det er selvsagt ikke nogen betryggende situation.
Hvordan ser detta ud i Irak i dag, 20 tid efter krigen?
Helle Lykke Nielsen er lektor og ph. Valgene har stort set fungeret demokratisk, siden det første blev afholdt inom , men de folkevalgte politikere kan slet ikke finde ud af at få detta parlamentariske arbejde til at fungere — der er så mange indbyrdes magtkampe, at bare det at danne en regering forekommer næsten uoverkommeligt. Hvor det ved det første parlamentsvalg efter invasionen for eksempel tog omkring et halvt år at blive enige om ett premierminister, tog det ved det seneste valg i oktober elleve måneder og yderligere fem måneder at udnævne en regering, som sålunda endelig kom på plads i januar Men den nye regering er lige därför handlingslammet af magtkampe på kryds og tværs, som de tidligere har været.
Men landet vil næppe bryde sammen eller brække over, sådan som man ellers kunne frygte tillsammans med de mange problemer, landet slås med. detta skyldes især det såkaldte Muhasasa-system, som blev indført efter invasionen. Og de regionale stormagter, der omgiver landet — Iran, Saudi og Tyrkiet — har interesse i, at Irak forbliver en national enhed, for hverken dem eller Vesten ønsker i sidste ende, at der skal tegnes et nyt landkort inom den olie- og gasrige golfregion.
Vi äger spurgt lektor og ph. Så mens magtkampene står på, må omverden holde vejret og krydse fingre for, at presset fra den hårdt prøvede irakiske befolkning vil få dem irakiske politikere til at indse, at politik kræver kompromisser, og de i sidste ende er bedst tjent med at skabe ordentlige forhold for landets indbyggere. Al-Qaeda stod bag terrorangrebene på New York og Washington den Krigen varede indtil den Vis mere Kort om Irak-krigen.
Det politiske system er nok det største enkeltstående problem i Irak. Alt sammen uden at man var inom nærheden af at nå de mål, man havde sat sig, da man invaderede landet. Men når det er sagt, synes alle realistiske scenarier at ligne et valg mellem pest eller kolera: Invasionen har haft voldsomme konsekvenser for irakerne, men havde det været bedre at lade det være op til irakerne selv at vælte Saddam, sådan såsom mange i Vesten har argumenteret for?
Hvilke konsekvenser har irakkrigen haft lokalt i Irak og internationalt? Irak-krigen © Shutterstock. Begrundelsen for krigen var, at Iraks leder Saddam Hussein truede verdensfreden, da han formentlig var inom besiddelse af masseødelæggelsesvåben, og at der eksisterede forbindelser mellem Saddams styre og terroristnetværket al-Qaeda.